Fra cyklus til menopause

Det er med stor glæde og forventning at vi kan fortælle at vi har booket Naturlæge Maria Langbak til at afholde en temadag omkring kvinder og deres cyklus og mest af alt, før menopausen, under og efter.  

Jeg, Anney, har gennem de sidste par år søgt efter en, der kompetent og let forståeligt kunne klæde os på, som terapeut, til at møde kvinder i denne særlige overgang i livet. Alt for mange kvinder mødes med en general manglende forståelse eller et “det er jo sådan det er.. det går over” eller “det må du leve med’. En manglede forståelse, for de udfordringer de kan møde på baggrund af det store hormonelle skifte de står i. Det være sig både følelsesmæssigt, psykisk og fysisk. 

Vi ser frem til denne dag, hvor vi kan blive klædt fagligt på, som terapeuter og få mere dybdegående viden og helhedsforståelse af kvinders hormonelle liv.

Maria præsenterer dagen således:

På denne workshop/temadag inviterer jeg jer ind i kvindekroppens cykliske intelligens og kønshormonernes dybe betydning gennem livet. Vi dykker ned i samspillet mellem østrogen og progesteron gennem menstruationscyklus, fertil fase, perimenopause og menopausen. Undervisningen tager udgangspunkt i, at kvindekroppen ikke er lineær – men skabt til forandring, rytme og kontinuerlig tilpasning. Og i forståelsen af kvindekroppen som grundlæggende intelligent, responsiv og meningsfuld.

Jeg arbejder med en biologisk, psykologisk og kropslig tilgang, hvor hormonerne ses som kroppens fineste kompas. Mit fokus er at styrke forståelsen for, hvordan hormonerne samarbejder med nervesystemet, sindet og det indre miljø i kroppen.

Workshoppen er interaktiv og levende, med både mine egne kliniske cases og jeres medbragte cases. Vi tager udgangspunkt i netop jeres spørgsmål, udfordringer og faglige behov.

Underviser

Maria Langbak er uddannet speciallæge i almen medicin, akupunktør og heilpraktiker. Hun har en helhedsorienteret tilgang til sundhed og en særlig opmærksomhed på de bagvedliggende sammenhænge og årsager. Til daglig driver hun en privat lægeklinik i hjertet af Aarhus under navnet WWW.NATURLAEGEN.DK

Gennem sit virke bidrager hun til at bygge bro mellem det konventionelle sundhedssystem og mere komplementære tilgange, med respekt for begge og for det enkelte menneskes situation.

Forudsætning for deltagelse: Åbent for alle med terapeutisk baggrund.

Dato: D. 23. oktober 2026
Mødetid: Kl. 9.00 – 16.00
Pris: 1.850 DKK
Sted: Buskelund Gård, Pippisvej 1, 8600 Silkeborg
Afholdes af: www.kstinstituttet.dk